1.

1.

Her ligger den nye Truma XT Mover i sin transportkasse sammen medbatteriet, der i dette tilfælde er et Optima Yellow Top YTS 4.2 på 55 Ah (Amperetimer). Batteriet vender vi tilbage til.



2.

2.

Dagens montør, Peer German, er her ved at gøre klar til at afmontere den gamle movers batteri og styreboksen der er monteret på indersiden af sko-magasinet



3.

3.

Herefter tager Peer den gamle mover af. Den har siddet på siden 2010, så stangen til manuel indspænding skal der arbejdes lidt på.



4.

4.

Her er den gamle mover løsnet og ligger på gulvet under campingvognen.



5.

5.

Den gamle mover sad foran hjulet, så her sættes den nye også på.



6.

6.

Men på denne Kabe Briljant sidder stødfangeren i vejen, så Peer flytter i stedetfor den nye mover om bag hjulet. Derfor er der på dette billede to Truma XT Mover ved hjulet. Truma anbefaler at montere foran hjulet for at undgå stænk fra hjulet, men der er intet som forhindrer en montering bag hjulet. Den bliver bare mindre beskidt, når den sidder foran.



7.

7.

Efter at moverens motorer er placeret rigtigt, går Peer i gang med at montere ledninger, skrue dem fast i bunden og montere beskyttelsesrør ved alle overgange (over aksler, stænger, indføring i magasinet osv.). Herefter skal han ind og montere styreenhed og afbryderknap, samt tilslutte den til vognens elektriske anlæg.



8.

8.

Her ser du styringsenhed og batteri monteret. Styreenheden er flyttet ind i magasinet, hvor dobbeltbunden er skåret til. Så er der nemlig mindre risiko for at boksen stødes af sko og andet rejsegods som ligger og flyder i skoskabet.



9.

9.

Herefter er der funktionstest, som sker op og ned af et par kiler. Batteriet i denne opsætning er med et Optima Yellow Top YTS 4.2 på 55 Ah. Normalt forskriver Truma det nye Optima Yellow Top YTS 2.7 på 38 Ah. Det større batteri skyldes at det også skal levere lys til vognens beboelseslys, vandpumpe og centralvarmeanlæg. Kabe foreslå selv et 70 Ah batteri, men indtil videre prøver vi med det på 55 Ah.



10.

10.

Så er Truma XT Mover monteret. Der er givet instruktion i tænd, sluk og betjening, så jeg får selv lov til at køre den ud af værkstedet. Nu skal vi bare hjem og få ladet batteriet helt op.



11.

11.

Der er nu gået et par uger og batteriet er ladet helt op. Det tager ikke to uger, men sidste weekend var både våd, blæsende og alt for kedelig til at gå en tur med den nye Truma XT Mover.



12.

12.

Planen er at gå en tur rundt i kvarteret. Senere tager vi den med på campingferie, og gå en tur med den dér. Til og frakobling er let, og moveren får hurtigt gang i vognen. Truma siger at moveren får vognen til at køre helt lige. På vores Kabe kører vi langs asfalten, så der skal korrigeres en lille smule for hver 50 meter. Men det kan lige så skyldes asfalten. For der er ikke fortov, og asfaltkanten ser ikke specielt lige ud. Vi har ikke prøvet at køre efter en udspændt snor, for på campingpladsen vil der sjældent være snorlige veje.



13.

13.

Det nye betjeningsgreb er dejlig let at betjene. Man skal bare lige vænne sig til det nye betjeningsgreb. Selvfølgelig bliver der kigget og snakket mens Ole og Peer Nesline går rundt med vognen. En nabo spurgte også til dens muligheder på en bådtrailer. Dét spørgsmål må jeg huske at spørge Truma om.



14.

14.

Så har vi kørt i 40 minutter. Det føles som om den er begyndt at køre lidt langsommere. VI har ikke hastighedsmåler eller metertæller på vognen. Men ”på lurenkik” havde vi kørt halvdelen af turen efter 30 minutter, så det er mere en fornemmelse, end fakta.



15.

15.

Når man går med moveren, så går snakken. Her faldt snakken på forsikring. Hvilken forsikring dækker for ansvarsskader ved kørsel med mover? Er campingvognen sat på bilens trækkrog, så er den dækket af bilens forsikring. Men hvad dækker så, når moveren kører alene? Det må vi se at få spurgt et par forsikringsselskaber om inden Vinter Camp.



16.

16.

Ja, 630 m kan være langt? Næh, her skal der bare kikkes ind over hækken, mens vi kører forbi.



17.

17.

”Er det en App du bruger?”
”Nej, men måske kommer det i næste udgave?”
Nu er ideen sluppet ud af æsken.



18.

18.

Så er vi tilbage ved udgangspunktet. 630 meter på præcis 60 minutter. OK, vi ved godt, at det er de færreste som vil køre så langt med deres mover. Peer Neslein har aldrig prøvet at køre mere end 50 meter. Men måske er det en uofficiel danmarksrekord?

Men nu er det da bevist, at Truma XT Mover, sagtens kan køre uafbrudt i mindst én time. Her tjekker Ole om elmotorerne er blevet varme. Selv efter 60 minutter kan han ikke mærke noget på motorhuset. Imponerende.



19.

19.

Et kik på campingvognens batterimåler viser at der stadig er 12 Volt på vognen. Ole tog en måling på batteriet, og her viste hans måleinstrument at der stadig var 12,36 Volt direkte på batteriet. Han havde kun én kommentar: Respekt..



20.

20.

Og lidt mere teknik:
Specifikationer, Truma XT mover:
Driftsspænding: 12 V DC
Gennemsnitligt strømforbrug: ca. 20 A
Tilladt samlet vægt: 2.300 kg
Stigeevne: 13 %
Hvilestrømsforbrug: < 80 mA
Maksimalt strømforbrug: (frakobling styring)140 A

På denne vogn er der monteret et Optima Yellow Top YTS 4.2 på 55 Ah. batteri

Cookies: Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.