Hobby værkstedskursus i Tyskland

26. november 2018

Indehaver Torben Hansen og mekaniker Claus Schaufuss er netop hjemvendt efter en tur til Kropp i Tyskland, hvor de var på kursus hos Hobby.

Hobby er et af campisternes foretrukne mærker med en markedsandel på hele 25% i Europa. Hobby er derfor kendt i de fleste campingkredse. ”Vi er utrolig glade for, at vi for nylig er blevet Hobby-forhandler, og kan tydeligt mærke danskernes interesse for mærket. Vi har allerede solgt de første vogne, og har flere i ordre.”

Serviceværksted i topklasse
Slagelse Camping & Outdoor Center har på deres serviceværksted allerede serviceret og repareret kundernes Hobbyvogne igennem mange år. Derfor er kendskabet til mærket allerede stort, og det var en naturlig udvikling for Slagelse Camping & Outdoor Center at få Hobby ind i udvalget af nye vogne.

Foruden et bredt udvalg af nye vogne har Slagelse Camping & Outdoor Center over halvtreds brugte vogne, hvoriblandt der er adskillige Hobbyvogne. Derfor sendte Slagelse Camping & Outdoor Center indehaver Torben Hansen og mekaniker Claus Schaufuss på værkstedskursus hos Hobby-fabrikken i Tyskland.

Tysk værkstedskursus
”Vi servicerer allerede mange Hobby vogne på vores værksted, og det var derfor helt oplagt for os at dygtiggøre os, når nu vi også har tilføjet Hobby i vores sortiment” fortæller Torben Hansen og uddyber, hvordan de fik vist detaljer og selv fik lov at prøve forskellige ting på fabrikken i Kropp. ”Vi var af sted i to dage, og vi lærte rigtig mange ting om opbygningen af Hobbyvogne, og fik vist ting og udstyr ned til allermindste detalje, samtidig fik vi selv lov til at prøve nogle reparationer af på et par demomodeller. Alt i alt et meget udbytterigt kursus, og vi er bestemt kommet klogere hjem,” siger Torben Hansen.

   

Kom og besøg os
Hos Slagelse Camping & Outdoor Center har du i mange år kunne finde campingvogne og -udstyr til ethvert behov. Torben Hansen opfordrer derfor alle nysgerrige campingsjæle til at kigge forbi til en fremvisning af din kommende campingvogn.

 

Slagelse Camping & Outdoor Center forhandler, udlejer og servicerer produkter inden for camping og outdoor. Vi forhandler nye campingvogne af mærkerne Bürstner, Fendt, Hobby, Hymer Eriba, LMC, Caravelair, T@B, Tabbert, Sprite samt Camp-let teltvogne.

Cookies: Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.