Studiemedarbejder over 18 år SØGES

Studiemedarbejder til alsidig stilling

Slagelse Camping & Outdoor Center søger en M/K over 18 år på timebasis til vores butik samt ordrehåndtering på webshoppen.

Er du god til at have mange bolde i luften, kan du arbejde selvstændigt, og er du ikke bleg for at tage fat, så er det dig vi søger.

Vi søger en studiemedarbejder til eftermiddag og weekend samt op til fuld tid i sommerferien.

Så er du for eksempel studerende og mangler lidt lommepenge ved siden af SU’en, og kan du godt lide at sælge og yde god kundeservice samt hjælpe til i butikken så den altid fremstår pæn og salgsklar, skal du sende din ansøgning nu.

Vi søger en studerende gerne med interesse eller erfaring med camping- eller outdoorlivet, dette er dog ikke et krav, men en stor fordel. Du kan for eksempel være spejder, vandrer, eventyrer, jæger, fritidsfisker, friluftslivsentusiast eller opvokset i en campingfamilie. Har du erfaring med salg og kundebetjening er det en fordel.

I sommerferien vil det være mere eller mindre fuld tid herunder weekend, men derefter vil du primært skulle arbejde eftermiddag og weekend.

Slagelse Camping & Outdoor Center er en forretning med et stort udvalg i alt til camping, outdoor, jagt og fiskeri. Vi beskæftiger i alt 35 medarbejdere fordelt på vores forskellige fagområder; salg, administration, værksted og webshop.

Se mere på www.slagelsecamping.dk & www.campingsalg.dk

Ansøgning sendes til torben@slagelsecamping.dk eller afleveres i forretningen på Karolinevej 2C, 4200 Slagelse, allerede i dag/hurtigst muligt – vi holder løbende samtaler.

Tiltrædelse hurtigst muligt – vi glæder os til at modtage din ansøgning.